Lysmarchen over Limfjorden – 35 mennesker, ét ansvar

I aftes gik vi fra Torvet i Nørresundby over broen mod Gammeltorv i Aalborg.

Vi var 35.

Nogle vil måske sige, at det ikke er mange.Men i en tid, hvor det er nemmere at blive hjemme, scrolle og mene noget i kommentarfelter - så er 35 mennesker, der møder op i februarkulden med et lys i hånden, ikke lidt.

Det er et valg.

Lysmarchen udsprang af en voksende bekymring. Den dokumenterede globale tilbagegang i demokrati. Autoritære strømninger. Normalisering af handlinger og retorik, vi for få år siden ville have taget skarpt afstand fra.

Marchen var ikke partipolitisk.Den var værdibåren.

Vi gik ikke imod bestemte partier.Vi gik for demokrati.For frihed.For menneskelig værdighed.

Jeg holdt tale på Gammeltorv. Ikke som kandidat. Men som medborger. Jeg var medarrangør.

Jeg talte om, at demokratiet ikke er en selvfølge.Det er noget, vi gør.

Det lever i vores institutioner, ja - men det lever også i vores samtaler, i vores modstand mod normalisering af det uacceptable, og i vores vilje til at sige fra, før det er for sent.

Vi lever i en tid, hvor vi stadig kan gøre noget. Hvor vi stadig kan vælge ordentlighed frem for foragt. Fællesskab frem for frygt.

Og måske begynder det netop sådan her: Ikke med råb.Men med lys.

Jeg gik hjem i går med en stille følelse af alvor – og håb.

Demokratiet kræver ikke perfektion.Men det kræver, at vi møder op.

Mod til at tage ansvar.

– Emma