Mine mærkesager


Genetabler velfærden – med særligt fokus på sundhedsområdet
Velfærdssamfundet er vores fælles kontrakt:
At der bliver taget hånd om os, uanset hvor vi er i livet.
Jeg vil genetablere et stærkt og bæredygtigt velfærdssamfund, hvor:
-
Sundhedsvæsenet fungerer – også uden for de store byer
-
Børn og unge får den støtte, de har brug for
-
Ældre mødes med værdighed
-
Offentligt ansatte har tid og rammer til at gøre deres arbejde ordentligt
Velfærd er ikke en udgift.
Det er fundamentet under vores frihed.
Stå værn om demokratiet
Demokratiet er ikke en selvfølge.
Jeg vil tage aktivt ansvar for at beskytte retsstat, pressefrihed og respektfuld politisk debat. Jeg vil:
-
Bekæmpe ekstremisme og autoritære strømninger
-
Insistere på saglighed frem for spin
-
Styrke tilliden mellem borgere og politikere
-
tage afstand fra den højredrejning, vi ser både nationalt og internationalt
Ordentlighed er ikke naivt. Det er nødvendigt - og kræver investeringer i forsvar og forsyningssikkerhed.


En ambitøs klimapolitik
Klimaindsatsen skal være ambitiøs – og intelligent. Jeg vil sikre:
-
Grøn omstilling, der skaber arbejdspladser
-
Investering i vedvarende energi
-
Ansvarlig landbrugs- og naturpolitik
-
En sikring af naturen
Vi skal handle – men gøre det klogt. Klima er den brændende platform: Ingen verden, ingen fremtid.
Et samfund med plads til forskellighed – og reel ligestilling
Danmark skal være et land, hvor vi møder hinanden med respekt – og hvor muligheder ikke afhænger af køn, baggrund eller postnummer.
Jeg vil arbejde for:
-
Lige rettigheder og lige pligter
-
Reel ligestilling mellem kvinder og mænd
-
Bedre vilkår for familier i arbejdslivet
-
Integration gennem arbejde og uddannelse
-
En politisk kultur præget af ordentlighed og respekt
Ligestilling handler ikke kun om køn.
Det handler om magt, muligheder og adgang.
Et stærkt velfærdssamfund forudsætter, at alle kan bidrage – og at ingen holdes tilbage.


Et styrket Nordjylland
Nordjylland skal prioriteres
Vi skal have de samme muligheder – uanset om man bor i Hjørring, Frederikshavn, på Læsø eller i Aalborg.
Jeg vil arbejde for:
-
Lige adgang til sundhed – også uden for de største byer
-
Uddannelsesmuligheder og arbejdspladser i hele landsdelen
-
En grøn omstilling, der skaber jobs i Nordjylland
-
Bedre rammer for børnefamilier og pendlerliv
-
Reel ligestilling i arbejdsliv og lokal udvikling
Ligestilling handler også om geografi.
Om ikke at blive glemt, fordi man bor langt fra Christiansborg.
Nordjylland er driftighed, fællesskab og jordforbindelse.
Vi bidrager – og vi skal også prioriteres.
