Kvinders rettigheder er ikke en selvfølge

8.marts er ikke bare en dag med blomster og hashtags.

Det er en påmindelse.

En påmindelse om, at de rettigheder, kvinder har i dag, er blevet kæmpet frem - og at de også kan rulles tilbage.

Vi ser det flere steder i verden. I lande, vi ellers sammenligner os med, bliver kvinders ret til egen krop udfordret. Rettigheder, som generationer før os har kæmpet for, bliver pludselig til politiske slagmarker igen.

Derfor er Kvindernes Kampdag stadig vigtig.

Også i Danmark.

For selv i et af verdens mest lige samfund er ligestilling ikke fuldendt. Kvinder tjener stadig mindre end mænd. De er stadig underrepræsenteret i toppen af erhvervslivet. Og alt for mange kvinder oplever stadig vold, chikane eller begrænsninger i deres frihed.

Men kampen handler ikke kun om tal og statistikker.

Den handler også om retten til at leve sit liv frit.

Retten til at vælge sin vej.

Retten til at bestemme over sin egen krop.

Retten til at blive taget alvorligt - i politik, på arbejdspladsen og i sundhedsvæsenet.

Og så handler den om noget mere grundlæggende:

Et samfund med plads til kvinder, som de er.

Uanset om man vil være direktør, forsker, håndværker, mor, iværksætter, yogalærer - eller noget helt andet.

For ligestilling handler ikke om, at alle skal være ens.

Det handler om, at alle skal have samme frihed.

Som folketingskandidat vil jeg stå fast på netop det. På kvinders frihed, magt og ret til egen krop. Også i en tid, hvor politiske strømninger flere steder i verden trækker i en anden retning.

Fremskridt er ikke noget, vi kan tage for givet.

Derfor har vi stadig brug for Kvindernes Kampdag.

Ikke kun for at fejre, hvor langt vi er kommet.

Men for at huske, at kampen for frihed og ligestilling aldrig er helt færdig.